Allergi/Intolerance

Allergi/intolerance/overfølsomhed

Det er især småbørn, som har fødevareallergi. Omkring 2-3 procent af alle spædbørn får mælkeallergi i løbet af det første leveår. Mange børn vokser fra fødevareallergien. Ni ud af ti småbørn med mælkeallergi kan tåle mælk igen efter treårsalderen. Flere har intolerance og overfølsomhed over for nogle fødevarer ø hvilket betyder at kroppen har svært ved at fordøje den pågældende fødevare.

Der regnes med at op mod 40 % af børn med refluks har en fødeproteinallergi, ofte over for komælk. Derfor er det en god idé at teste for allergi/overfølsomhed.

Test for allergi/intolerance 

Der findes ikke nogle test eller prøver, der endnu kan afgøre 100%, hvorvidt man lider af allergi og slet ikke intolerance eller overfølsomhed. En sikker diagnose kan kun stilles ved at afprøve en diæt. Under diæten skal man undgå de mistænkte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Det anbefales af astma og allergiforbundet at holde diæten i tre-fire uger. Nogle vil allerede efter et par dage opleve forskel, hvis der er tale om allergi eller intolerance/overfølsomhed.

En blodprøve eller priktest kan altså ikke stå alene i forhold til at bekræfte eller afkræfte en mulig allergi eller fødevareoverfølsomhed.

Diætperiode og provokation

Det anbefales at holde en tre-fire uger lang diætperiode, hvor man helt holder sig fra den mistænkte fødevare. Som ammende mor, kan du afholde dig fra fødevaren, da den kan gå i mælken.

Når de tre-fire uger er gået, foretager man en såkaldt provokation, hvor man igen giver den mistænkte fødevarer for at vurdere, om der kommer en negativ reaktion. På den måde får man et tydeligt svar på, hvorvidt der er tale om en allergi/overfølsomhed eller ej. Nogles reaktion kommer dog først nogle dage efter “provokationen”.

Priktest og blodprøver kan bruges til at støtte en formodning om fødevareallergi. Der findes derimod ingen anerkendte test, der kan påvise fødevareoverfølsomhed/intolerance.

Mælkeallergi/intolerance 

Det er ofte mælkeproteinet (kaseinet) man er overfølsom overfor og ikke for mælkesukkeret (laktosen), derfor er det oftest ikke nok at bruge laktosefri produkter. Man kan oftest heller ikke tåle gede- eller fåremælk.

Intolerance

Symptomerne på fødevareintolerance er generelt ikke så alvorlige som ved kraftige allergiske reaktioner. Reaktionen kan (modsat allergi) være længe om at vise sig. Det kan være, at reaktionen først kommer dagen eller flere dage efter indtagelse af den fødevare, man er intolerant over for, eller at den kun kommer ved store mængder af den pågældende fødevare. Fødevareintolerance og overfølsomhed kan forårsage mavesmerter, refluks, oppustethed, luft i maven, mavekramper, hovedpine, udslæt, træthed eller en generel følelse af utilpashed. Intolerance kan være forbundet med mange forskellige typer fødevarer, og nogle af de mest almindelige er mælkeprodukter, hvede, gluten, alkohol, fructose og gær.

Fødevarerallergi

En allergisk reaktion på en bestemt fødevare udløses, fordi kroppen reagerer på et protein i fødevaren. Immunsystemet opfatter fejlagtigt proteinet som skadeligt. Derfor producerer immunsystemet et antistof for at bekæmpe dette protein. Næste gang man igen indtager dette protein, vil kroppens antistoffer udløse nogle kemiske stoffer og fejlagtigt bekæmpe proteinet. En allergisk reaktion viser sig oftest hurtigt.

Amning og for tidligt født

For tidligt fødte børn får hyppigere allergi, da deres tarmsystem er mere umodent end et fuldbårent barns.

Amning forebygger især komælksallergi og formentlig også anden fødevareallergi. Hvis et spædbarn ikke bliver ammet fuldt ud i mindst seks måneder, mens immunforsvaret modnes, vil risikoen for at få allergi også øges, da der i modermælk findes nogle aktive sukkerstoffer, som beskytter mod allergi. Desuden er tarmsystemet endnu ikke fuldt modnet hos den lille baby, og mødet med andre proteiner end proteinerne fra modermælken kan fremprovokere allergi, da proteinerne opleves som ”fremmede” for kroppen.

Hvis det ikke muligt for moderen at amme i de første fire måneder af barnets liv, og hvis dit barn i særlig risiko for at udvikle allergi, anbefaler Astma- og allergiforbundet, at man supplerer eller erstatter amningen med en særlig ikke-allergifremkaldende modermælkserstatning, som består af højt-hydrolyseret protein (af mærkerne: Nutramigen, Althéra og Pepticate).

Se evt. min livevideo om “Hjælp til refluks & kolik” her: https://www.facebook.com/refluksfamilie/videos/593738441073342/ 

Kalktilskud

Der er kalk i mange andre fødevarer end mælk, men hvis dit barn ikke får (ko)mælkeprodukter og ikke længere får modermælk eller højt-hydrolyseret modermælkserstatning, kan man give en multivitamin- og mineraltablet samt kalktilskud på 500 mg kalcium (kalk) dagligt. Eller man kan sørge for at give nok at nedenstående kalkholdige fødevarer:

Kalk:

Indhold pr. 100 g:

Sesamfrø: 959 mg

Vegetabilsk drik tilsat kalk: 120 mg

Hyben, rå: 840 mg

Sardin i olie: 420 mg

Kørvel: 400 mg

Grønkål: 219 mg

Mandler: 256 mg

Dild: 202 mg

Spinat, rå: 129 mg

Tørret figen: 193 mg

Hasselnød: 136 mg 

Figen: 194 mg 

Soyabønner, tørret: 163 mg

Persille, rå: 185 mg

havregryn = 180 mg

Rejer: 82 mg 

Oliven, sorte: 80 mg. 

broccoli = 50 mg

Fuldkornspasta: 25 mg 

rugbrød = 34 mg

(Mejeriprodukter: 120 mg)

Tal altid med lægen, hvis dit barn udviser tegn på allergi eller intolerance, og hvis du ændrer kosten.

 

Workshops om refluks: Lær at give zoneterapi & og “tøm mit hoved” for alt hvad jeg ved om refluks og maveproblemer 0g naturlige tiltag. 4/3, I Hélt, Frederiksberg

 

Kilder: Astma og allergiforbundet:  http://allergi.astma-allergi.dk/foedevareallergi/omfoedevareallergi/diagnose/priktestogblodproeve

Mælkeallergi/Overfølsomhed: http://allergi.astma-allergi.dk/foedevareallergi/hvadskalduundgaa/maelk

Kontakt: mail@refluksfamilie.dk

Følg med på Facebook: www.facebook.com/refluksfamilie

Alle indlæg er skrevet ud fra min personlige erfaring, viden og overbevisning. Du skal altid tale med din læge ved sygdom.

Tilmeld refluksfamilies nyhedsbrev

* indicates required

Leave a Reply