Kost og opstart af fast føde

Kost

Det er nogle store processer der skal igang i tarmsystemet når babyen skal til at fordøje andet end modermælk/erstatning. Derfor er det rigtig godt at starte mildt og roligt op og derved give tarmsystemet en chance for at følge med. Vi vil alle gerne sikre os at vores baby/barn bliver glad for at spise. Mange af os med refluksbørn er meget bekymret for spisningen, fordi den ofte er forbundet med ubehag. Mange refluksbørn har svært ved at tage på og følger ikke deres “kurver”,  til stor bekymring for de voksne. Min søn har altid overspist og “slukket branden” i halsen. Det betyder at vi har været forskånet for bekymringen om underernæring (dog har det været rigtig svært at få hjælp i sundhedssystemet da han jo “tager på og trives”, på trods af svær grad af silent refluks og maveproblemer).

Fordi jeg ikke har været bange for underernæring og fordi min søn ikke så ofte har “kløjs” i det, så har jeg helt sikkert haft lettere ved at have ro i opstarten til fast føde, end nogle af de andre refluksforældre jeg møder, hvis børn har svært ved maden eller er sansemotorisk udfordrede. Derfor håber jeg ikke at dette vil støde nogle, men blot ses som inspiration. Jeg vil senere dele et indlæg fra en familie der modsat min har kæmpet med et småtspisende barn. Hvis dit barn er ældre og stadig er småtspisende kan du evt. undersøge om dit barn har sansemotoriske spiseudfordringer.

Nogle forældre bliver rådet til at begynde at give baby vælling eller fast føde allerede ved 4 måneders alderen. Det er dog de færreste babyers tarmsystem der er modent nok allerede der. Jeg vil anbefale at vente med at give fast føde til baby er omkring 6 måneder. Grød og vælling er fuld af stivelse, som er meget hårdere at nedbryde end modermælk/erstatning. Grøntsagsmos er mildest at fordøje, derfor anbefaler jeg at begynde stille ud med grøntsagsmos. Nogle børns refluks forværres ved opstart af mad, mens andre børns refluks forbedres af den tungere føde, der ikke lige så let løber tilbage i spiserøret. Så man må prøve sig frem og følge sin mavefornemmelse. For de fleste tager det lidt tid før maven vænner sig til at skulle fordøje andet en mælk.

Opstart af mad:

Jeg vil gerne dele, de gode erfaringer jeg har haft med opstart af mad. Babyer lærer alt ved at kopiere os andre. Derfor er det godt for baby at se andre spise og spille med ved bordet under måltider.

Jeg har forsøgt at gøre måltiderne hyggelige for min søn. Jeg har prøvet at være bevidst om at fjerne mine egne bekymringer, omkring hans madindtag, så han ikke mærkede “presset” omkring at skulle spise. Jeg har i høj grad taget det meget stille og roligt og ladet ham styre tempoet selv. Jeg har forsøgt at gøre det hyggeligt og sjovt at spise og har ladet ham undersøge maden med sine hænder og hoved (og gulv). Jeg har ladet ham svine helt ustyrligt og altid givet ham en ekstra ske han selv han sidde med og kaste rundt med maden. Under hans måltider har jeg også selv spist, sådan så han hurtigt fik fornemmelsen af at spisning er dejligt og noget helt normalt som man gør sammen.

Dette lykkedes godt for os:  Ved 4 måneders alderen (eller helt fra spæd): Lad barnet sidde med ved bordet når familien/den voksne spiser. Ved 5 måneders alderen: Begynd at tilbyde barnet at røre/smage mos/kogte grøntsager i forbindelse med at familien/den voksne spiser. (Hvis barnet viser interesse for det, hvis der ikke er interesse kan du fint vente. Jeg tror det er meget vigtigt ikke at “presse” barnet til at spise. Interessen skal være der.). Jeg (over) kogte broccoli og forskellige grønsager og lod min søn sidde og lege med det/prøve at ramme munden. Derfra begyndte vi at give mere mad i takt med at vores søns interesse for mad steg.

Forslag til opstart af mad:

Det er godt at opstarte med grøntsagsmos, da grøntsager er mildere for maven end grød/korn. Grøntsager som broccoli, gulerod, søde kartofler, kartofler, pastinak, persillerod og squash. Hirse & majs er bløde kornsorter at begynde på når baby er  6-måneder. Bone Broth/Fond. Kog fond/bone på f.eks en hel kylling eller okse/kalve/lammebe. Eller køb Mou’s økologiske hønsekødssuppe. Tilføj selv flere grøntager. Fond er super godt for tarmsystemet og sarte maver. BLW og Low Foodmap (Tjek google) er også super blide måder at spise på for sarte maver.

Havregrød med blødt æg og ægte smør evt. med sveskemos Smørsyre, som er i smør, beskytter tarmen. Bløde æggeblommer er meget næringstætte og indeholder letoptageligt D-vitamin, cholin mm. Man kan give ægget råt ned i grøden, eller røre ægget ud i gryden med grøden. Jeg kommer ægget i gryden lige inden servering og rører rundt).

Æggeblommen er en meget rig naturlig kilde til fedtopløselige vitaminer, kolesterol og cholin, som er vigtige for hjerneudvikling mm. Nogle af disse stoffer bliver helt eller delvist ødelagt, hvis blommen bliver tilberedt, så den er helt fast. Tilberedt blomme er ikke usund på nogen måde, men den er ikke ligeså næringsrig som blød blomme. Det skal  være økologisk og danske æg og gerne glutenfri havregryn. Resterne af grøden steger jeg til små pandekager på panden.

Jeg anbefaler at opstarte med grøntsagsmos, da det er blidest for maven. Men denne sunde grød kan gives fra 6 måneders alderen. Hvis barnet ikke tåler smør kan du bruge ghee.

Mælkefri diæt – Glutenfri diæt Mange refluksbørn har en fødevareoverfølsomhed. Oftest overfor komælksproteinet. Forsøg en diæt periode på 4 uger og se om der er forskel. Husk at det ikke er nok med lactosefri mælk (uden mælkesukker), da det oftest er mælkeproteinet (kaseinet) man ikke kan tåle. Forsøg evt. også med en diætperiode uden gluten, når du har udelukket mælkeoverfølsomhed.

Mælkesyrebakterier/probiotika: Det har virkelig hjulpet både min egen og min søns mave at få mange forskellige bakteriestammer. Jeg er af den overbevisning at folk med maveproblemer og refluks,  ikke kan få for mange mælkesyrebakterier. Mange børn (og voksne) bøvler med maven og det kan skyldes mangel på gode bakterier i tarmene.

Over 70% af immunforsvaret sidder i tarmene. Mangelfuld eller dårlig bakteriesammensætning i tarmene kan give blandt andet, maveproblemer, refluks, depression, demens og flere psykiske lidelser.

De gode bakterier kan man heldigvis tilføre via mælkesyrebakterier.  Jeg er glad for mærkerne NDS Panda, Gutpro, og Udos Choice Infant. + Dicoflor. Jeg har skrevet et indlæg om probiotika/mælkesyrebakterier her:  https://www.refluksfamilie.dk/2018/08/27/probiotika-maelkesyrebaktier-tarmflora/

Fiskeolie:

Super gode fedtsyrer og smørrelse af slimhinderne (også dem i tarmen). Jeg anbefaler Artic Cod Liver Oil. Evt med D-vitamin (så kan du droppe d-dråberne).

Fond/Suppe på kogt ben/bone broth Fond har utrolig mange gode egenskaber for sundheden. Regelmæssig indtagelse af fond virker f.eks helende på tarmslimhinden, dæmper inflammation, virker afgiftede, øger mængden gode tarmbakterier, virker beroligende for tarmsystemet, støtter immunforsvaret og meget mere godt. Når man langtidssimrer ben og knogler, frigør man nogle rigtig gavnlige og helende stoffer der findes i ben og brusk, blandt andet kollagen, gelatine prolin, glutamin og glycin. Fond indeholder desuden alle de essentielle aminosyrer og væsentlige mineraler i former, som kroppen nemt kan optage: fosfor, calcium, magnesium, svovl, mm Det skal som skrevet være langtidskogt ben og brusk, ikke bare boullion.

Kog bone broth/fond på en hel kylling eller okse/kalve/lammeben Mou’s økologiske hønsekødssuppe er super god hvis du ikke selv laver fonden. Suppen kan spises klar eller der kan tilsættes flere grønsager, æg mm, blend evt. til en tyk suppe/mos. Hele ben fra kylling, lam, kalv, okse, fisk kan bruges.

Fordøjelses-te

Jeg laver nedenstående te en gang om ugen og stiller den på køl i glasflasker. Teen er rigtig god for fordøjelsen og immunforsvaret. Jeg bruger oftest: Lakridsrod (tørret og skåret) Kamilleblomster (tørret) Althaearod (tørret og skåret) Evt. Gurkemeje, det virker antiinflamatorisk og er super godt for tarmene og immunforsvaret generelt. Evt. fennikel. Jeg anbefaler at købe det økologisk fra f.eks NaturDrogeriet. Fremgangsmåde: Jeg laver det bare på “slum” og går efter ca at ramme denne opskrift. I en gryde blandes 2 spsk. Lakridsrod med 1 spsk. Althaearod, og 1 spsk frisk eller tørret gurkemejerod. Det hele overhældes med ca 1,5 liter vand. Lad blandingen simre under låg i ca. 15 minutter, og tilsæt derefter 1 spsk. Kamilleblomster (og evt. Fennikel). Sluk umiddelbart herefter for varmen og lad teen trække i ca. 15 minutter i gryden med låg på. Si teen. Rester kan hældes på glasflaske(r) og opbevares på køl. Lad barnet drikke ca. 1-2 kopper af teen dagligt (over 6 måneder) eller bland lidt i flaskerne (under og over 6 måneder).

Ro Babyen mærker desværre når de voksne er urolige. Det synes jeg er lidt stressende, i sig selv,  at tænke på. Forsøg så vidt muligt at være rolig og vis at det er hyggeligt at spise. Hvis du f.eks gentagne gange bliver meget bange eller urolig hvis (f.eks) dit barn er ved at få noget i den gale hals, vil barnet hurtigt kunne komme til at forbinde det at spise med noget man skal være bange for, eller noget hvor mor eller far pludselig bliver meget voldsomme i sine bevægelser. Du skal selvfølgelig reagere hvis barnet får noget galt i halsen, men forsøg at vær så rolig (mens du panikker) som muligt.

Havregrød med blødt æg, ægte smør og sveskemos.

Gode links:

Sundhedsstyrrelsens guide:

https://www.sst.dk/~/media/E382EA4F4DD7410B8A71243B7F97E70B.ashx

Sansemotoriske spiseudfordringer:

Forside

Fødevareguiden:

forside

Kontakt: mail@refluksfamilie.dk Også for booking af zoneterapi og spørgsmål. 

Følg med på Facebook og Instagram: www.facebook.com/refluksfamilie

Alle indlæg er skrevet ud fra min personlige erfaring, viden og overbevisning. Du skal altid tale med din læge ved sygdom.

Tilmeld refluksfamilies nyhedsbrev

* indicates required

Leave a Reply